Rydning af miner og bomber for Viking Link

Den kommende udlandsforbindelse Viking Link består blandt andet af 765 km kabel, hvoraf de 621 km går gennem dansk, tysk, hollandsk og britisk farvand. For at kunne lægge søkablet og i første omgang bestemme den præcise rute er vi nødt til at kende havbunden på den strækning, hvor kablet skal lægges. Én af årsagerne er, at vi skal sikre, at vi ikke undervejs støder på såkaldte UXO’er (unexploded ordnances) eller ikke-eksploderet ammunition – altså gamle miner og bomber, som kan gemme sig på havbunden.

Arbejdet med at undersøge og ikke mindst rydde havbunden på så lang en strækning er et langvarigt projekt. Dette arbejde er nu afsluttet.

Første skridt er en undersøgelse af havbunden

Allerede i 2016 startede forberedelserne til arbejdet med havbunden. Her startede vi med havbundsundersøgelser for at planlægge kablets rute samt for finde ud af hvad man skal være opmærksom på rent installationsteknisk på denne rute. Undersøgelserne af havbunden blev lavet i en 450 m bred korridor fra Storbritannien til Danmark. Dermed dækkede vi et område på 279 km2 – svarende til mere end 39.000 fodboldbaner eller et areal på størrelse med Langeland.

Undersøgelserne bestod af en geofysisk del og en geoteknisk del. Det vil sige en kombination af metoder som ekkolod og måling af seismisk aktivitet, men også metoder, hvor man interagerer direkte med havbunden ved f.eks. at tage sedimentprøver og boreprøver af havbunden.

Historien fortæller os, hvor vi skal lede

Ved et grundigt studie, hvor man bl.a. sammenholder de fundne data med historisk data og viden om tidligere krige og konflikter, bestemmer man herefter, hvilke områder der skal undersøges nærmere for ikke-eksploderet ammunition.

”Studiet af de her data har en stor værdi for projektet, fordi vi på den måde kan klarlægge ikke kun de områder, vi skal undersøge nærmere – men i lige så høj grad de områder, vi ikke behøver at undersøge, fordi risikoen for UXO’er kan vurderes til at være så lav som praktisk muligt. Det ville være stort set umuligt at foretage grundige undersøgelser af hele strækningen på 621 km”, siger Lucy Henningsen, geolog og seabed manager på Viking Link ved Energinet.

Man laver altså en risikoanalyse af sandsynligheden for at træffe ikke-eksploderet ammunition langs kabelruten. I de områder, hvor risikoen vurderes tilpas høj, laver man så en egentlig UXO-undersøgelse, hvor man udpeger specifikke anomalier på havbunden, som skal undersøges nærmere. Da miner og bomber oftest er magnetiske, anvender man blandt andet et magnetometer – en slags forstørret metaldetektor – i disse undersøgelser.

På Viking Link fandt man mere end 10.000 anomalier langs hele ruten i forbindelse med disse undersøgelser. Ud af disse analyserede man sig frem til 92 potentielle UXO’er i dansk farvand og 151 potentielle UXO’er i britisk farvand, som krævede yderligere undersøgelser.

Robotter undersøger mulige bomber

De potentielle UXO’er undersøges herefter ved hjælp af en ROV - en undervandsrobot udstyret med sonar og videokamera. I de kystnære områder i britisk farvand var vandet dog så uklart, at det udfordrede sigtbarheden for undervandsrobotten. Her blev vi derfor nødt til at sende dykkere i vandet. Dette var selvsagt ikke nogen ufarlig opgave, men det blev løst på professionel vis, og alt gik heldigvis helt, som det skulle.

“Vandet var så uklart, at det var som at prøve at se igennem chokolademælk. At sende dykkere i vandet for at undersøge de potentielle UXO’ere var selvfølgelig ikke en beslutning vi tog let på, men teamet udførte opgaven med stor præcision – og heldigvis fandt vi ingen bomber via denne tilgang”, fortæller David Bean, Seabed manager fra National Grid.

I sidste ende fandt vi 28 bomber og søminer fra 1. og 2. verdenskrig, som skulle håndteres. Der var 14 i dansk farvand og 14 i britisk farvand.

Ruten ryddes for miner og bomber

Målet med UXO-arbejdet er selvfølgelig at have en kabelrute uden bomber og miner, som kan komme til at gøre skade på mennesker, kabler eller udstyr. De 28 UXO’er skulle derfor tilintetgøres eller flyttes fra ruten. I efteråret 2019 bortsprængte Søværnets Dykkertjeneste de 14 bomber og søminer på dansk side, og senest blev de 7 UXO’er i britisk farvand bortsprængt i løbet af sommeren 2020. I september har vi så flyttet yderligere 2 UXO’er ved hjælp af en Lift and Shift kampagne, hvor en undervandsrobot løfter UXO’erne op og fjerner dem fra vores arbejdsområde. De resterende UXO’er er registreret og indtegnet på ruten med såkaldte eksklusionszoner, således at vi undgår disse, når kablet skal installeres.

Alle fund er nu enten bortsprængt, flyttet eller registreret, så de ikke ligger i vejen for anlægsarbejdet. Den undersøiske del af kabelruten er dermed klargjort til installationen af kablet, som efter planen begynder i 2021 fra den britiske kyst.

”Der er gået et enormt stort arbejde forud for dér, hvor vi står nu – både ved skrivebordet, på skibene og i vandet. Og nu er vi faktisk klar til at gå i gang med anlægsarbejdet. Så det er en vigtig milepæl for kabelteamet, men også for Viking Link projektet generelt”, siger Martin Johansen, projektleder på etableringen af kablet for Viking Link.